Få vores nyheder på mail

​NNIT og Lundbeck indgår aftale på ny

Pressemeddelelse   •   Dec 21, 2016 10:01 CET

København, 21. december, 2016 – NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, forlænger aftale med Lundbeck.

Aftalen markerer fortsættelsen af det succesrige samarbejde, som har varet i ti år. Værdien af de i alt tre kontrakter, som aftalen indeholder, andrager et højt tocifret DKK millionbeløb.

Gennem de næste fire år vil NNIT A/S således fortsat håndtere medicinalvirksomhedens applikationer samt global drift, support og vedligehold af it-systemer inklusiv SAP-basis og Sharepoint.

NNIT’s arv fra medicinalindustrien udgør fortsat en afgørende faktor med en specialiseret model, der er skræddersyet til en reguleret branche, og som er konkurrence- og leveringsdygtig globalt forklarer Mette Steffensen, Senior Vice President, NNIT:

”Lundbeck er en global virksomhed, hvis drift afhænger af stabil it, så aftalen vidner om vores evne til at leve op til internationale kunders høje kvalitetskrav i life-science-industrien.”

Aftalen træder i kraft 1. januar 2017, løber frem til 2020 og erstatter den hidtidige aftale, der udløber ultimo 2017.

Yderligere oplysninger

Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com.

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life-sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 2.600 medarbejdere globalt.www.nnit.com